Dansk Siameser & Orientaler Ring
Nr. 1. Maj 2017 25. årgang
ISBN 1398-2044
Medlemsåret går fra 1/9 – 31/8
Kasserer, nye medlemmer Pia Holmberg-Hansen Udlejrevej 33 3650 Ølstykke Tlf: 2258 5458 kasserer@dso.dk
Næstformand, web-master, killingeliste og hankatteliste Trine Vestergaard Nielsen Flintelunden 5 2660 Brøndby Strand Tlf: 6168 6866 naestformand@dso.dk
1 suppleant, redaktion Louise Bindersbøl Smidievej 3 9574 Bælum Tlf: 3012 5371 1-suppleant@dso.dk
Eftertryk er ikke tilladt uden skriftlig tillladelse fra DSO's bestyrelse samt forfatter/oversætter. Blades Siameser vignetter er tegnet af Carsten Frydenlund og må ikke kopieres.
Formand Charly Riis Bygvej 14 4040 Jyllinge Tlf: 2221 0096 formand@dso.dk
I dette nummer
Faste rubrikker Bestyrelsen / klubinformationer 2 Formanden har ordet 5 Nekrolog 6 Killingelisten 11 Voksne katte til salg 25 Udstillingsresultater 32 Kommende udstillinger 38 Priser m.m. 39 Andet Årets opdrætter 7 TOPkatte 2016 8 Import/Eksport 22 Titelgalleri 24 Artikler, reportager m.m. Det første kuld 12 Tritrichomonas foetus 20 Ny stamtavlebagside 26 Firmaannoncer Dyrekassen 4 Royal Canin bagsiden
B-medlem Sanne Frimand Adilsvej 7 st. th. 2000 Frederiksberg Tlf: 2383 8383 b-medlem2@dso.dk
Opdrætterannoncer Aikyo 10 Aslan's 31 Bali-Kitten 25 Issakat 29 Kamyne 19 Klingeskov's 36 Lancarrow 24 LihmeRex 23 Naryschkina 22 Nissen's 6 Roligheden 37 Otium 34 Vedel 21
Forsidebillede: DK*Vedels Danae Brunmasket siameser
2 suppleant, redaktion Anne Lønstrup Pedersen Melholtvej 17 9370 Hals Tlf: 4085 8053 2-suppleant@dso.dk
Avlskonsulent Trine Farsø Piltoft Overmarksvej 25 8700 Horsens Tlf: 5091 6515 avlskonsulent@dso.dk Revisor Pia H. Kirkegaard Hankatteliste: Ønsker du at registrere en fertil han på klubbens hankatteliste så kontakt Trine V. Nielsen med følgende oplysninger: stamtavle, titel, PRA- status, dit stamnavn, navn, adresse, telefonnr, mailadresse, evt. www adresse samt foto af katten. Registrering på hankattelisten er gratis for klubbens medlemmer. Listen kan revideres løbende, men hankatten slettes automatisk hvert år d. 1. juli, med mindre den gentilmeldes. Titel, Import og Eksport gallerierne. For at blive bragt i førstkommende nummer af bladet skal resultater til gallerierne sendes til redaktionen@dso.dk inden deadline. Se bladets tidligere gallerier for, hvilke oplysninger, der skal bruges. Website DSO's hjemmeside finder du på adressen www.dso.dk Her kan du se klubbens seneste Top5 katte, følge med i den aktuelle killinge- og hankatteliste samt meget mere. Killingelisten. Informationer kan løbende sendes eller indtelefoneres til Trine V. Nielsen. Listen revideres den sidste dag hver måned og kun materiale modtaget inden denne dato medtages. Opdatering til bladets killingeliste skal være redaktøren i hænde senest d. 30/3 – 30/7 – 30/11 Din annonce slettes automatisk efter at have stået på listen én måned, med mindre du opdaterer den. Optagelse på listen er gratis for alle medlemmer. Salgsannoncer på killinger og voksne katte findes på www.dso.dk Vi hylder alsidigheden og indlæg i DSO bladet giver derfor ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller bestyrelsens holdninger og overbevisninger, men står alene for indsenders egen regning. Ligeledes påhviler ansvaret for tilladelse til brug af billeder og andet materiale indsenderen.
Ansvarshavende redaktør: Charly Riis Redaktion: Jan Krag Sanne Frimand Udsendelse af blad: Charly Riis Såfremt du ikke skulle have modtaget dit medlemsblad, bedes du rette henvendelse til ovenstående. Tryk: Rødby TRYK 4970 Rødby Tlf: 5460 1387
Formanden har ordet
☺ Charly
Evald med Winnetou's Winter Sparkling on Ice
På FU's møde med specialklubberne i januar kunne Bette Lind berette, at vi igen i år havde nedgang i antallet af registrerede killinger i Felis Danica. Denne gang kunne nedgangen også ses hos os. 44 killinger er nu ikke skræmmende. Jeg havde selv to parringer, der ikke blev til noget, og kender også til et par kuld, der uheldigvis gik til på grund af sygdom, og i så lille en race, skal der ikke mere til for at skubbe til slutresultatet. Efterspørgslen på vores killinger er der stadig, og jeg regner da med, at vi kommer stærkt igen i år. Det meget omdiskuterede arbejde med en ny stamtavlebagside blev også bragt op, og vi blev lovet at blive taget med på råd, når en ny version så dagens lys. Efter en meget kaotisk start på processen, som i kan læse mere om i dette blad, er dette arbejde i fuld gang. Det er ikke mindre kaotisk pludselig at skulle være flere hundrede mennesker om at skrive en tekst, især når vi ikke har en kultur, hvor det er normen, men jeg glæder mig midt i al forvirringen over, at vi er så mange, der insisterer på at deltage aktivt i processen og over, at vi nu endelig har en form for dialog med FU. På plenarforsamlingen i februar havde vi den store skuffelse, at vores PRA-forslag fra sidste år igen i år blev tilsidesat til fordel for et nyt forslag. Efter hårdt pres fra FU for at vi selv skulle tage affære, og glæden over at vi som specialklub kunne blive enige og få vedtaget vores forslag på Felis Danicas plenarforsamling med henblik på fremstilling i FIFE, var det trist at opleve, hvordan vores forslag blev sat til side endnu en gang. Jeg oplevede generelt stemningen og tonen på generalforsamlingen som meget hård og ubehagelig og det bliver kun af ren og skær stædighed, at jeg tropper op til næste år. Jeg er blevet bedt om at skrive mere om dette i Kattemagasinet, der udkommer snart. Jeg har været længe syg dette forår, og jeg beklager meget, at det er gået så hårdt ud over klubbens arbejde. Jeg har trods træthed valgt at troppe op på de sjællandske udstillinger, og det har været en fantastisk oplivende og hyggelig oplevelse. Jeg har mødt mange af vores nye medlemmer, der udtrykker glæde over vores sammenhold. Samtidig har jeg hørt mange ”gamle” klage over det nye udstillings-system og udtrykke ærgrelse over nye dommere i kategorien, og f.eks. at ”abyerne løber med alle præmierne” og mange fortæller mig at nu, har de simpelthen ikke lyst til at udstille mere. Jeg vil jeg nu tilslutte mig Karin Pedersen, der siger: ”At så må jeg jo bare gøre mig endnu mere umage”. Det har givet pote flere gange for Karin og Evald, blandt andet d. 5.marts hvor Winnetou's Winter Sparkling on Ice blev Best of Best nr. 1 i killingeklassen. Da vi nu har mange flere katte i kategorien, får vi oftere tildelt både to og tre dommere, og dermed får vi også flere chancer for nomineringer. Lige så ofte som før er det en siameser eller en orientaler, der løber med festen på scenen. Flere gange har vi så også fået Best of Best katte på scenen, og det vil jo sige, at en siameser eller orientaler har slået samtlige killinger, ungdyr eller voksne dyr på udstillingen. Når jeg kigger på årets resultater, kan jeg ikke se os slået af de nye racer i kategorien, og nu kan andre heller ikke længere beskylde os for at komme for nemt om ved det. Selv har jeg en hankat, der næppe nogensinde blive nomineret, men han er super sød og elsker at snakke med publikum, så han gør stadig et godt arbejde for racen, og bliver da også belønnet med titler af og til. Klubben har også katte repræsenteret på racefremvisninger og hobbyudstillinger, og det er især her, at vi har tid til at snakke med mulige nye købere og vise vores passion frem for mennesker, der normalt ikke vil dukke op på en udstilling. Vi har altså stadig meget at komme efter, og jeg håber fortsat, at se jer og jeres dejlige katte repræsenteret i stort antal. I ønskes alle en dejlig sommer med jeres kære små pelsvenner!
DK Battlefield's Dutch Balada
PR DK Battlefield's Harry
Nekrolog
DK Battlefield's Niall
Den 31. marts mistede DSO en grand old lady, da Annelise Nissen gik pludselig bort i en alder af 83 år. Ud over Erik, to døtre og en flok dejlige børnebørn efterlader hun sig et væld af dejlige siamesere og orientalere. Med mere end 275 killinger nåede hun og Erik at begynde forfra på alfabetet for 5. gang og der er næppe mange, der ikke har mødt ”Nissemor” på en udstilling i Danmark eller Tyskland. Mit eget første møde med Annelise skete selvfølgelig også på en udstilling for mere end 20 år tilbage. Pludselig mærkede jeg en arm i min og et frækt glimt i øjet lyste op imod mig over et stort smil. ”Du skal da med og have en lille lade, ikke”? Jeg blev fulgt over til et overdådigt festbord dækket med kaffe, kager, slik og snaps og omringet af glade mennesker. Den lille lade fik følgeskab af en lille avec, og det blev starten på en lang række hyggelige morgenborde, frokostborde, kaffeborde og små lader avec. Når Nissens katte gang på gang vandt præmier og titler, jokede vi med, at hun efterhånden kunne tapetsere hele huset med præmier og kokarder. Det gjorde hun også, helt bogstaveligt. Aldrig har jeg set sådan en fest af pokaler, kokarder, diplomer, kattebilleder og kattefigurer, og når skødet så blev fyldt med rigtig levende, varme og legesyge killinger, herskede der ingen tvivl om, hvad hjertet var fuldt af. Den første Europa Champion, Nissens Ussi, blev født i 1990 og blev efterfulgt af 4 EC og to SC mere. 2 World Winners, 2 Junior Winners, og et hav af andre titler og årets klubkatte både i hovedklubber og selvfølgelig i DSO, er det blevet til. Det er ikke uden grund at Nissens blev Årets opdrætter hos os i DSO i 2004, '05, '08, '13 og 2014. En flot gentagen præstation henover en lang årrække. Tak for de mange hyggelige stunder Annelise. Jeg vil mindes dig med glæde og en lille lade på udstillingerne. Charly
DK Battlefield's Zee
Årets opdrætter 2016
DK Battlefield's Dutch Admire
DK Battlefield's Zac
Battlefield's v/ Vibeke Lerche med 3,14 points
TOP 5 fertile katte 2016
5
Nr. 3 med 417 point PR DK Battlefield's Harry OSH n 24 Ejer: Vibeke Lerche
IC WW'15 Piltoft's Once In A Lifetime, JW
SC S*Limericks Ray of Light, JW, DSM
TOP 3 kastrater 2016
GIP SC FI*Santuzzan Madame Butterfly, DSM
IC DK Battlefield's Dutch Balada
GIC (N)Manhunter's Less Is More, JW, DSM
GIC Nissen's Sambo
Nr. 2 med 525 point DK Battlefield's Zac OSH n Ejer: Vibeke Lerche
Nr. 1 med 605 point GIP SC FI*Santuzzan Madame Butterfly, DSM OSH f Ejer: Trine Piltoft Farsø
Nr. 1 med 605 point IC WW'15 Piltoft's Once In A Lifetime, JW, OSH f 25 Ejer: Trine Piltoft Farsø Nr. 2 med 585 point GIC (N)Manhunter's Less Is More, JW, DSM, OSH f 24 Ejer: Trine Piltoft Farsø Nr. 2 med 585 point GIC Nissen's Sambo, OSH n Ejer: Anne Lønstrup Pedersen Nr. 4 med 555 point SC S*Limericks Ray of Light, JW, DSM, SIA n 21 Ejer: Vibeke Lerche Nr. 5 med 330 point IC DK Battlefield's Dutch Balada, OSH n Ejer: Vibeke Lerche
DK Ilikethis Blua Loko
DK Ilikethis Bonni Tic-Tac
LihmeRex født d. 2. april 2017 Siamesere: 2 hanner, bruntabbymasket (SIA n 21) 1 han, chokolademasket (SIA b) 1 han, chokoladetabbymasket (SIA b 21) Far: Ivanthes Lllove, SIA b 21 Mor: CH Uni Soraya Naryschkina*D (SIA n 21) Henv.: Ulla Lihme Jørgensen, 4850 Stubbekøbing Tlf.: 22 37 55 05 ullalihme@tdcadsl.dk www.123hjemmeside.dk/LihmeRex
TOP2 killing/ungdyr 2016
Nr. 2 med 420 point DK Ilikethis Blua Loko OSH a 24 Ejer: Kamilla Tholstrup
Nr. 1 med 435 point DK Ilikethis Bonni Tic-Tac OSH a 25 Ejer: Anne Lønstrup Pedersen
Killingelisten juni 2017
Aslan’s født d. 9. september 2016 Siameser: 1 hun, foreign white (SIA w 67, var) Far: DK Knick-Knack Kahlua Liqueur, SIA b Mor: Felicity Chanti Chrysolite, OSH w 61 Henv.: Anne Wagner, 4050 Skibby Tlf.: 61 13 05 33 anne.wagner@live.dk
Lancarrow født d. 15. februar 2017 Orientalsk korthår: 1 hun, sortsølv blotchedtabby (OSH ns 22, var) Far: DK Nyx Maru Kitsune, OSH ns 22 Mor: Scala of Lancarrow, OLH fs 22) Henv.: Charly Riis, 4040 Jyllinge Tlf.: 22 21 00 96 charly@lancarrow.dk www.lancarrow.dk
Aikyou født d. 29. marts 2017 Balinesere: 4 hanner, lillamaskede (BAL c) 1 han, chokolademasket (BAL b) 1 han, chokoladetabbymasket (BAL b 21) Far: DK Aikyou Alexander Helios, BAL c Mor: FI*Fercatin Floram Brianna, BAL b 21 Henv.: Trine Sofie Vestergaard Nielsen 2660 Brøndby Strand Tlf.: 61 68 68 66 aikyou@aikyou.dk / www.aikyou.dk
Juliet på dag 57 af drægtigheden
Lynkursus i håndtering af katastrofefødsel og kritisk syge killinger. En majdag i 2014 starter mit opdræt DK Hadibadjas for alvor – jeg er i Paris for at hente grundstenen til mit opdræt – min første avlshun Juliet De La Cour Divine – en langhåret orientaler. Håbet var og er, måske naivt, at jeg kan være med til at gøre en forskel for vores races sundhed. Dette var en af årsagerne til, at jeg ønskede at hent en udenlandsk avlshun hjem til at udgøre grundstenen i mit opdræt. Vi er ikke mange langhårs opdrættere i Danmark, så Juliets gener skulle være med til at gøre vores genpulje større. Opdrættere, nystartede såvel mere erfarne, håber ganske som jeg, at den første parring, efterfølgende drægtighed og forhåbentlig søde ventetid samt fødsel og efterfølgende tid med killinger kommer til at gå godt og gnidningsfrit uden problemer. Jeg var så ”heldig” (ironi kan forekomme), at jeg rendte ind i et forløb fra helvede, som kunne være taget ud af opdrætterbogens sider om: ”Du-kan-forberede-dig-minutiøst-men- du-har-ingen-indflydelse-på-hvilke- terninger-moder-natur-vælger-at-kaste”. Jeg fik i den grad en ilddåb af de mere tarvelige som opdrætter. Juliet rammer sin første løbetid ca. 8 måneder gammel. Hendes løbetider er ret heftige både med hensyn til lydniveauet, men også intervallerne hvormed hun løber. Hendes typiske løbetider starter med at vare ca. 2 uger. Hun holdt en pause på ca. 1 måned første gang, måske også anden gang, og derefter kører hendes løbetidsmønster således: gennemsnitlig 2-2½ uges løbetid, 1 uges pause efterfulgt af en ny løbetid. Det var jeg ikke så begejstret for, da de hyppige løbetider øger risikoen for udvikling af betændelse i livmoderen. Dette taler for at katten parres hurtigt for at undgå dette. På den anden side ville jeg heller ikke parre hende for hurtigt af to årsager. Udviklingsmæssigt ville jeg gerne have hende op på ca. 18 måneder for første parring for at få hende tæt på fysisk og psykisk færdigudviklet. Derudover ville jeg gerne have så lang tid som muligt til vurdering af hendes generelle sundhedstilstand. De hyppige løbetider gik mig noget på, og p-piller var jeg ikke så begejstret for at skulle bruge, hvis jeg kunne undgå det. Her er det på sin plads at komme kort ind på min uddannelsesmæssige baggrund. Jeg er forskeruddannet indenfor human biomedicin og har qua dette derfor redskaberne til hurtigt at sætte mig ind i ny biologisk viden. I kattemiljøet var der på dette tidspunkt en del menings udveksling omkring brugen af henholdsvis suprelorin- og/eller melatoninchip til løbetidsudsættelse. Efter at have læst flere videnskabelige artikler om ovenstående og diskuteret frem og tilbage med min mentor og min dyrlæge, blev melatoninchippen afprøvet i vinteren 2014-15. Med succes første gang – chippen forlængede perioden mellem to løbetider 1 måned. Men melatoninchip nr. 2 havde desværre ingen effekt- Så jeg tyede til p-piller for en kort periode. Lige før hendes parring i august 2015 sker der det, jeg ville undgå; Juliet fik brunligt flåd fra skeden og havde sandsynligvis en livmoderbetændelse. Hun kom på antibiotika, der umiddelbart kurerede betændelsen, blev parret 12 gange over 2 dage og hentet hjem igen. Både min mentor og hankattens ejer var nogle erfarne damer med hård på brystet mht. viden om parringer, livmoderbetændelser, fødsel og killinger. De forberedte mig begge på, at Juliet kunne få tilbagefald med betændelse igen ugen op til fødslen. 2 uger før forventet fødsel blev Juliet dagligt kigget bagi, flåd blev som forudsagt observeret igen. Efter samråd med dyrlægen, blev hun sat i behandling med Noroclav. Fordelen ved Noroclav er, at det er ufarligt for killingerne. Problem nr. 2 under hendes drægtighed var hendes ædelyst; hun ville ikke spise meget. Det bekymrede mig en del, da jeg vidste, at hendes linier ofte gav store kuld på 6-7 killinger. Hun var kæmpestor op til fødslen, og jeg var overbevist om, at der var mange killinger i hende. Derfor bekymrede det mig meget, at jeg ikke kunne få hende til at spise de mængder, jeg synes, hun skulle spise. Juliet går i fødsel på dag 63 eller 64 afhængig af hvilken parringsdag hendes æg er blevet befrugtede. Jeg ringer lettere panisk til mentor, det er jo for tidligt i min optik, og mentors mand (der også er velbevandret i katte- og opdrættermiljøet) kommer ned for at bistå med praktisk erfaring og beroligende snak. Fødslen af den første killing er problematisk. Juliet har lange og mange meget kraftige veer, men formår ikke at føde killingen. Dens ben stikker ud sammen med fødselssækken, men længere kommer den ikke. Det ender med, at hun må hjælpes og til sidst fødes en dødfødt killing. Killing nr. 2 kommer forholdsvist hurtigt efter, men er også dødfødt. Killing nr. 3 fødes efter en lille pause, den er levedygtig og livskraftig og gør hurtigt opmærksom på sig selv. Herefter går fødslen i stå. Min mentor deltog i fødslen over telefonen. Både hun og hendes mand er bekymrede over, at der ikke sker mere, og vi bliver sendt til dyrlægen for at få sat gang i fødslen. Her får Juliet et skud oxytocin (ve-stimulerende hormon) og kalk. Ret hurtig føder hun killing nr. 4, desværre dødfødt. Herefter går fødslen i stå igen. Hun scannes for at tjekke livstegn på tilbageværende killinger. Mindst en er død, og der tages et røntgenbillede, som viser endnu 5 killinger i hende. Dyrlægen tager en beslutning om akut kejsersnit, og i samarbejde med resten af personalet kommer de sidste killinger hurtigt til verden. Jeg var med inde og se kejsersnittet, og vi var noget overraskede over udseendet af Juliets slimhinde. Den var meget fin, fødselslængden taget i betragtning. Dyrlægen forklarede, at de meget ofte så blødninger i slimhinden samt områder med dødt væv efter sådan en fødsel. Af de tilbageværende 5 killinger er 2 desværre døde. De resterende 3 er levende, omend de 2 er meget svage. Dyrlægen kunne se på de døde killinger, at deres udvikling er gået i stå et par dage før fødslen. Hun forklarede, at dette sandsynligvis var medvirkende til fødselsforløbet. Det store antal døde killinger påvirkede fødslen i negativ retning. Når killingerne ikke bevægede sig som de ville gøre i levende tilstand, reagerer livmoderen ifølge dyrlægen ikke, som den bør under en fødsel. De levende killingers fødselsvægte var én på 80 g, to på 65 g og én på 60 g. Min mentor kommer ned til mig om eftermiddagen, da jeg var noget chokeret over det hele. Juliet var fuldstændig fra den pga. kejsersnittet, og blev sat ind på et mørkt værelse, så hun kunne sove rusen ud. Imens sørgede vi for, at killingerne fik mad. Da Juliet sidst på dagen var klar til at tage sig af sine killinger, blev de 2 største lagt til hende. De to små havde ikke kræfter nok til at sutte selv, og blev håndfodret hver 2. time. Min mentor havde ikke de store forhåbninger til den ene af de to små (en siameser), han opførte sig ikke, som han burde og lå ”mærkeligt” i fødselskassen. Juliet tog sig fint af ham, men han gav op på dag 2. Det var en grim oplevelse, men der var bare ikke tid til, at jeg kunne dvæle ved det. Juliet havde nemlig ikke 100 % gang i mælken, så jeg var nødt til stadigvæk at støttefodre. Når en omgang støttefodring var overstået, så havde jeg ikke meget tid, før jeg måtte i gang med næsten omgang. Enhver, der har prøvet sådan en omgang ved, at man ret hurtig bliver fuldstændig skæv i kraniet pga. søvnmangel. På dag 3 fik den sort-hvide bicolor vejrtrækningsproblemer. Vi troede først, at det var en lungebetændelse; derfor blev han sat i behandling for dette med Synulox, senere kombineret med binyrebarkhormon indsprøjtninger. derudover var han ”mærkelig” at kigge på og have i hånden, uden jeg kunne sætte fingeren på, hvad der var galt i første omgang. Det blev tydeligere i løbet af et par dage, at hans brystkasse var klappet sammen. Forestil dig en pose fyldt om med luft, så suger du luften ud af den – sådan så hans brystkasse ud. Hvis ikke et fladt bryst er til at se, så kan man også ”føle” det. Der kan mærkes en skarp kant på siden af kattens brystkasse. Hvis du forsigtig placerer en finger lige bag killingens armhule ved forbenene, og fører fingeren langs siden af brystkassen, kan du tydeligt mærke en kant. Denne kant kan føles skarpere el. mindre skarp afhængigt af hvor slem en tilstand af fladt bryst killingen har. Denne kant føltes meget skarp på min killing, og han var naturligvis meget besværet i sin vejrtrækning. Støttefodringen måtte fortsætte nu inkluderende taurin pulver. Hvorfor det? Jo, Juliet havde jo ikke spist ordentligt under sin drægtighed ifølge min subjektive mening. Vi ville være sikre på at bicoloren ikke var i underskud af denne vigtige aminosyre, især nu han heller ikke kun sutte ordentligt pga. vejrtrækningsproblemerne. Desuden lavede jeg nogle små skumgummi ”møbler” til ham, som kunne aflaste presset på hans brystkasse, så han lettere kunne trække vejret. Desværre forbedrede hans situation sig ikke, og 19 dage gammel gav han op. Det var en grim og meget hård oplevelse – en skrigende killing som jeg ikke kunne gøre noget for at hjælpe og til sidst gav alle hans systemer op. Det er svært at komme med en direkte årsag til hans død, da der kan være flere forklaringer og alle principielt kan høre under det vi kalder ”fading kitten syndrome”. Følgende faktorer har i hvert fald ikke hjulpet ham. Hans brystkasse rettede sig ikke. Årsagen til den flade brystkasse kan være en medfødt defekt eller fremprovokeret af en lungebetændelse. Uanset hvad har han ikke fået ilt nok, og hvis kroppens iltniveau er for lavt over længere tid, vil det give problemer. Da han var død, tog jeg kroppen med ud til dyrlægen, og vi kunne mærke ham grundigere igennem på brystkassen, end det var muligt da han var i live. Det viste sig, at han sandsynligvis også havde en sternumkrog (kaldes pectus excavasum) udover det flade bryst. ”Sternum” er den anatomiske betegnelse for brystbenet. Det er det sted på killingens brystkasse, hvor de to ribben møder hinanden i midten af brystkassen. Hvis killingen har en sternum krog vil dens sternum, dvs brystben være ”S-formet” sammenlignet med den normalt udsende brystkasse. Som det kan ses på ovenstående figur vil denne S-form af brystkassen medføre en reduktion af brystkassen samlede størrelse, fordi den nederste del af brystbenet vokser indad i stedet for at være mere udadvendt som formen på den normale brystkasse. Når sternum vokser indad bliver brystkassens volumen mindre, og derved også mængden af ilt (jo mindre brystkasse, jo mindre volumen til ilt) S-formens bøjning indad i brystkassen kan også påvirke hjertet, hvis denne bøjning går langt ind, da krogen så kan risikere at ramme hjertet og derved også hjertefunktionen. I følge min dyrlæge føltes min killings sternumkrog som en af de mere alvorlige, og den kan have været medvirkende til hans død. Derudover havde han også en meget stor udspilet mave, da han døde. Der kan være flere årsager til dette, og de kan også være medfødte. Bakterier i tarmen danner som en naturlig sag gas, som normalt slipper ud. Men det er ikke sikkert at hans tarm har bevæget sig som den skulle, også vil han blive forstoppet. Dette forsøgte vi at afhjælpe ved tidligt i støttefodringsforløbet at tilføje en lille dråbe paraffinolie i hans KMR, netop for at undgå forstoppelse. Ifølge mentor og andre erfarne opdrættere kunne en indikation være problemer med at fordøje maden, dvs. mælken. Hvis hans fordøjelsesenzymer ikke virker, som det skal, vil maden udvikle sig til en grødet masse inde i tarmen, som kan forstoppe denne. Derudover får killingen heller ikke den næring, som den skal bruge for at kunne vokse. Det, at fordøjelsessystemet og metabolismen i det ikke fungerer, kan være en medfødt defekt. Det var oppe at vende, at han kunne havde fået en infektion via navlestrengen, som kunne have udviklet sig til en blodforgiftning. Det var forsøgt at få så sterile forhold omkring navlestrengsafrivningen som muligt. Herunder selvfølgelig pinligt rene hænder og dækning af navlestrengssstumpen med klorhexidin pulver så hurtigt som muligt. Bicoloren havde heller ikke feber, hvilket vi mener han burde havehaft, hvis han havde fået en blodforgiftning. Uanset hvad, var hans odds ikke ret gode og alle de ting vi observerede ved ham kan være tegn på det vi kalder ”fading kitten syndrome”. Følgende miljøfaktorer er begge kendt for at kunne føre til medfødte defekter: infektion i livmoderen samt ernæringsmæssige faktorer, sidstnævnte fx en hunkat der ikke vil spise under drægtigheden.[1] Den eneste af de levende killinger, der ikke havde problemer var den store sort-hvide tortie pige med en fødselsvægt på 80 g. Hun blev kun støttefodret en smule den første uge, men trak ellers helt sig selv. Min lille chokolade pige (fødselsvægt 60 g) fik også problemer på dag 5. Med hende fik jeg fuldstændig som med den sort-hvide bicolor en dårlig mavefornemmelse. Derfor blev hun også startet op på Synulox. Dagen efter, var det tydeligt at se, hun også var fladbrystet. På dette tidspunkt gik jeg på jagt på nettet, for at finde mere information om fladbrystethed, lige som jeg i stor grad udnyttede mit netværk for at høre, hvad andres erfaringer var. Betegnelsen fladbrystethed dækker over en sammenklapning af brystkassen, som nævnt i beskrivelsen af den sort-hvide bicolors udseende af samme. Det man ved om fladbrystethed på nuværende tidspunkt, er at det kan optræde i alle racer – lige fra racekatte til huskatte. Der er måske en genetisk komponent involveret, måske ikke. Via mit netværks informationer fandt jeg frem til en Facebook-gruppe omhandlende fladbrystede killinger. I denne kunne jeg læse mig til, at der blandt de i gruppen af tilstedeværende burmeser opdrættere var en tro på, at det kunne være genetisk i burmeseren. Derudover kører der pt. et studie i Sverige, hvor man undersøger genetisk materiale fra bengalere (både raske og syge katte). Resultaterne af dette studie er endnu ikke offentlig gjort. På nettet har jeg også fundet navnet på en amerikansk forsker som for længe siden søgte genetisk materiale også til et studie på bengaleren. Det er så lang tid siden, at der på nuværende tidspunkt burde være udgivet en artikel over hans studie, hvilket der ikke er. Årsagen til dette kan dog sagtens være mangel på genetisk materiale. Derudover har min mentor fortalt, hvad hun har af kendskab til fladbrystethed. De tilfælde hun kender til er kendetegnet ved en eller anden form for katastrofe-forløb under drægtigheden/fødslen – fuldstændigt som mit forløb. Dyrlægerne ved desværre heller ikke ret meget om årsagerne til fladbrystethed, og der ligger ikke nogen offentliggjorte videnskabelige studier om årsagen til fladbrystethed. Min personlige holdning til min chokolade piges tilfælde af fladbrystethed er, at den var forårsaget af en lungebetændelse. Vi fik hende på benene igen ved at bruge en kombination af det rette antibiotika og binyrebarkhormon indsprøjtninger. Antibiotika ville ikke have hjulpet en ikke-bakteriel årsag. Jeg kan kun anbefale andre der måtter få killinger der bliver ramt af fladbrystethed at søge info i tidligere nævnte Facebook-gruppe, samt en fantastisk hjemmeside jeg faldt over http://www.ramesescats.co.uk. Hjemmesiden med overskriften THINK (Thoracic issues in neonatal kittens, http://www.questor-cp.co.uk/think/index.htm ) bidrager også med lidt viden. Jeg vidste nu, at fladt bryst og sternumkrog (pectus excavatum) ikke er det samme men 2 forsk. ting[2] jævnfør figuren. Der er nogen steder i diverse debatfora, hvor det fremgår, at folk tror sternumkrog og fladbryst er det samme. Jeg vil gerne understrege, at det er det ikke. I den fladbrystede killing er lungen kollapset i større eller mindre grad. Det er alm. kendt, at lungerne ikke er helt udviklet i for tidligt fødte børn. Det samme gør sig gældende hos killinger. Jeg stod med et kuld killinger hvis ernæringsmæssige status under drægtigheden sandsynligvis ikke havde været optimal p.g.a. moderens uvillighed til at spise. Jeg tror helt personligt, at min hunkat har fået det dårligt, når hun spiste. Spiseproblemerne blev især udtalt i den sidste del af drægtigheden. 9 killinger fylder ganske meget, så en logisk antagelse vil være, at hendes mavesæk fysisk har været presset så meget sammen, at der ikke har været meget plads til mad. Det kan have bevirket, at hun fysisk set har fået det dårligt ved indtagelsen af mad. Hun kan have haft det skidt pga. infektionen i livmoderen og/eller skede op til fødslen. Det kan også have påvirket hendes appetit i den periode.. Infektionen kan have påvirket killingerne, selvom vi behandlede med Noroclav. Uanset årsagen til de døde killinger i hornene, så kan de være medvirkende til det dårlige fødselsforløb, fordi de ikke bevæger sig som de skal. Kejsersnit er en voldsom måde at komme til verden på, og hvis killingerne ikke er blevet suget godt nok i luftvejene, er det en mulig årsag til udvikling af en lungebetændelse hos min chokolade pige. Det at jeg støttefodrede kan også være medvirkende til udvikling af lungebetændelse, da mælken kan være rendt i den gale hals. Jeg fandt et sted, at en burmeser opdrætter i samarbejde med sin dyrlæge havde udviklet en protokol, hvor de kombinerede binyrebarkhormon (glukokortikoid) indsprøjtninger med antibiotika behandling. Glukokortikoider kan bruges til at fremskynde modningen af for tidligt fødte lunger. Derudover har glukokortikoider også en hæmmende effekt på betændelsestilstande. På dette tidspunkt var chokoladepigen blevet behandlet med Synulox i 14 dage, og det blev bare værre med hende. Qua min uddannelsesmæssige baggrund gav det god mening at prøve behandlingsprotokollen med binyrebarkhormon i kombination med antibiotika af. Vi havde alligevel ikke noget at miste, fordi hun havde det rigtig dårligt og blev dårligere. Ca. 15 dage gammel fik hun sin første binyrebarkhormon indsprøjtning. Hun fik det meget bedre i løbet af dagen, havde det godt dagen efter og på 3. dagen begynder virkningen at klinge af, dvs. hun får igen rigtig svært ved at trække vejret, og hun får det meget skidt igen. Afsted til dyrlægen. Dyrlægen kan høre der er en mislyd i lungerne; men om det skyldes vand i lungerne eller en infektion var ikke til at svare på. Hjertet lød som det skulle. . Et skud binyrebarkhormon mere til hende. En opdrætter i mit netværk, som også er dyrlæge anbefalede mig at skifte over til et andet antibiotik Zitromax, når nu Synulox ikke virkede. Zitromax er bl.a. rettet mod bakterier som ofte findes i øvre og nedre luftveje, og hun havde tidligere brugt Zitromax med succes mod infektioner i luftvejene, så det bestilte min dyrlæge hjem. Imens vi venter på det, klinger binyrebarkhormon indsprøjtningens virkning endnu engang af og igen på 3. dagen. Chokoladepigen er tæt på at crashe igen, så afsted til en ny binyrebarkindsprøjtning og nu er jeg tæt på at blive desperat – kommer det Zitromax ikke snart hjem. På killingernes dag 26 kommer Zitromax endelig hjem, og vi påbegynder behandlingen. For at finde ud af om Zitromaxen havde effekt, var det som udgangspunkt ikke meningen, at chokoladepigen skulle have det næste prik binyrebarkhormon, men dyrlægen stod standby til et evt. akutopkald. Det blev ikke nødvendigt, for hun crashede ikke på 3. dagen for binyrebarkhormon indsprøjtningen, som hun plejede. Det vil sige det var en indikation af, at Zitromaxen gjorde det den skulle – bekæmpe infektion i luftvejene. Et par dage senere var vi til kontrol. Visuelt så min chokoladeknap meget bedre ud, end hun havde gjort tidligere. Som dyrlægen sagde – nu lignede hun en killing og ikke et skravl som tidligere. Vi fortsatte på Zitromaxen et godt stykke tid ud i fremtiden for at være sikker på, at infektionen var slået helt ned. På dagen for første vaccination i 12 ugers alderen, var der ikke meget tilbage at mærke på hendes brystkasse og hendes lungelyd var normal. For at runde denne lange beretning af så fortsatte Mira (kort for Miracle) sin gode udvikling. Omkring hendes 1-års dag var hun til røntgen undersøgelse hos dyrlægen – jeg vil gerne være sikker på, at der ikke er noget at se på hendes skelet. Det så meget fint ud, og min dyrlæge havde svært ved at tro, det var den samme kat, sammenlignet med da chokoladepigens fladbryst var værst. I dag hvor hun er tæt på 1½ år gammel, kan jeg konstatere, at hun på trods af sin meget hårde start på livet faktisk er den af de to overlevende killinger, som har det bedste immunforsvar. Fx da Mira og søsteren, som klarede sig selv og ikke var syg undervejs skulle have deres 2. vaccination, der fik søsteren en reaktion på vaccinen og måtte have antibiotika for at komme sig over det. Efter det har der været et par tilfælde af lidt dårlige maver i huset, hvor Mira generelt set er den, der er kommet sig bedst og hurtigst, når man sammenligner de to søstre. Efter at have været det her forløb igennem, kombineret med det jeg selv ved om normal lungefysiologi, og alt det jeg har kunnet få fat i af læsestof om fladbrystede killinger, så er det mit indtryk, at der er alt for meget, vi ikke ved om årsagen bag udviklingen af fladt bryst til, at vi kan drage nogen klare konklusioner. Min personlige holdning er, at det sandsynligvis er multifaktorielt forårsaget, og at man skal vurdere det enkelte tilfælde meget nøje før man tager nogen forhastede konklusioner. I det tilfælde at fladbrystethed er genetisk forårsaget, er det sandsynligvis recessivt nedarvning, der gør sig gældende. Hvis det er genetisk ville en dominant nedarvning give anledning til, at vi hyppigere så fladbrystede killinger, end vi tilsyneladende gør. Hvis det er genetisk, kan det også være at det ikke er simpel nedarvning, men snarere et større komplekst samspil mellem flere gener. Jeg tror også at miljøet har større betydning end som så. Når dette holdes sammen med killingers generelle skrøbelighed de første par uger af deres liv fx kombineret med en lidt for tidlig fødsel i et stort kuld så skal der ikke meget til før en killings lunger kollapser helt og aldeles og giver anledning til Miras flade bryst. Hvis en for tidligt født killings lunge ikke er udviklet som den bør, så skal der ikke meget til før vejrtrækningens naturlige fysiologi vil føre til en ond cirkel som medfører at lungen til sidst kollapser. Kollapset medfører at brystkassen som endnu er blød i knoglerne følger med indad, også har vi balladen. Jeg vil tillade mig at kalde Mira for et lidt mere simpelt tilfælde – jo det var et meget grimt fladt bryst som var ved at tage livet af hende 3 gange. Hvis ikke hun havde fået binyrebarkhormonindsprøjtningerne de 3 gange, kombineret med skiftet af antibiotika så var hun død. Det er jeg ikke i tvivl om. Den sort-hvide bicolors var til gengæld en lidt mere kompliceret sag. Jeg kan ikke afvise at han også har haft en lungebetændelse, det kan han sagtens have haft, men han havde så de andre problemer med sternumkrogen og fordøjelsesproblemer som gjorde hans situation så meget værre. Han havde sandsynligvis ikke overlevet selv med det rigtige antibiotika. Hvis vi skal prøve at komme årsagerne til fladbrystethed lidt nærmere, skal vi have oprettet en database over de killinger, der har været ramt af dette. Databasen kan og bør indeholde en beskrivelse af de problemer, der har været undervejs i en drægtighed, under en fødsel, samt hvad man måtte observere ved killingernes trivsel, når de er født. Hvis vi har sådan en database, bør vi på et tidspunkt begynde se om, der er specifikke mønstre, der træder igen, som kan føre os tættere på årsagen bag udviklingen af fladt bryst. Det er ikke en sjov oplevelse at stå med en fladbrystet killing. Men det er et forløb, der har givet mig værdifuld erfaring, jeg kan bruge i fremtiden. På trods af min hårde start som opdrætter, er jeg ikke skræmt væk, og er just nu ved at planlægge parringen til mit næste kuld, som jeg håber, vil få et lidt bedre forløb. Med fare for at blive ramt af nemesis, vil jeg tillade mig at mene, det kan næsten kun gå bedre med kuld nr. 2 sammenlignet med det første. Carina Jørgensen, DK Hadibadjas
Det første kuld.
Killing nr. 3, en sort-hvid bicolor
Bicoloren liggende på siden. Bemærk det meget indsunkne bryst
Figuren viser hvordan brystkassen ser ud hos killinger med henholdsvis en normal brystkasse, en flad brystkasse eller en brystkasse med sternumkrog. Kilde: modificeret fra https://pawpeds.com/pawacademy/health/flatchest/FCKSVeterinary.pdf
Mira 10 dage gammel
[1] kilde: bog – The Cat: Clinical Medicine and Management. Kapitel 41 pædiatri. Susan Little. 1st edition 2011. Elsevier [2] https://pawpeds.com/pawacademy/health/flatchest/FCKSVeterinary.pdf
Mira 24 dage gammel, og en af de positioner hvor hun kunne finde ro til at sove. Hun ligger i mellemrummet ved min arm og brystkasse.
Mira 8 uger gammel
Mariol's Ofeelia
Vedel's Dana
Jeg skrev en artikel om bl.a. tritrichomonas foetus (TF) til DSO bladet for nogle år siden (2013 blad nr. 3), artiklen kan findes på dso.dk. Jeg har lyst til at fortælle om, hvordan historien indtil videre er forløbet. Jeg havde som sagt tre hunkatte, da jeg fik konstateret giardia, TF og haemolytisk e-coli i mine katte. Det gik op for mig, at kattene ikke ligesom med giardia kunne behandles sammen, fordi det er forskelligt, hvor mange behandlinger den enkelte kat skal have, så derfor skulle de isoleres hver for sig, for ellers ville kattene kunne smitte hinanden indbyrdes i en uendelighed! Hvordan gør man så lige det, altså isolerer kontaktsøgende og -krævende siamesere? Vi talte jo ikke kun om nogle dage, men flere uger/måneder, da bare én behandling tager over en måned: 14 dage med medicin, 14 dages venten, så medicinen er ude af kroppen, inden man samler afføring til testen, indsamling i fem dage, så går der nogle dage, typisk 8-10 dage med indsendelse og inden svaret foreligger. Jeg valgte at købe to hundebure, som jeg satte op midt i stuen ved siden af hinanden, hvert bur med kattebakke, soveplads, mad og drikke. Mine tre katte var så på skift i bur to dage og ude hver tredje dag. Burene blev damprenset hver dag, desuden blev kattebakkerne minutiøst tømt hver gang, der var afføring. Heldigvis er TF, som skrevet i min første artikel, ikke særlig levedygtig udenfor en våd afføring og slet ikke så smitsomt som giardia, så jeg kunne med sindsro have mine katte ude af burene på skift uden at frygte, at der kunne være smitte i omgivelserne. To af pigerne testede negative efter et par behandlinger, men den sidste kat måtte igennem hele FEM! behandlinger, inden hun testede negativ. Man kan sikkert forestille sig min fortvivlelse og følelse af håbløshed, da hun efter fjerde behandling stadig var positiv. Ville hun nogensinde blive rask? Hvornår skulle jeg give op? Kunne hun blive ved med at tåle medicinen uden mén? Ville jeg være nødt til at afskrive min dyrt indkøbte importerede hunkat? Jeg havde valgt at give mine katte den mindste anbefalede dosis, men i femte behandling besluttede jeg mig for at øge dosis lidt og HURRA, hun blev rask. Om det skyldtes den øgede dosis, eller om hun under alle omstændigheder ville være blevet rask, er jo ikke til at vide. I de måneder, hvor hun som den eneste af kattene stadig havde TF, satte jeg de to bure sammen som et stort bur, hun sov hos mig i soveværelset om natten, og i løbet af dagen havde jeg hende ude for at lege, men de andre katte var lukket ude af stuerne. Dette kunne udelukkende lade sig gøre, fordi TF som sagt ikke smitter med cyster på samme måde som f.eks. giardia. Efterfølgende har hun fået killinger tre gange; store flotte killinger på ca. 100 g, hun har været en super mor, med masser af mælk, så fertiliteten har heldigvis ikke taget skade. Hele dette cirkus med TF i mine hunkatte har kostet dyrt, medicin, mange test, dyrlæge for ikke at tale om arbejdet, diverse ekstra indkøb og frem for alt bekymringerne. I kroner og ører har medicin og test kostet mig på den forkerte side af kr. 20.000! Jeg har siden importeret endnu en hankat, og ja, han havde så også TF, så på den igen. Han måtte også igennem 5 behandlinger, før han testede negativ. Jeg orienterede selvfølgelig opdrætter, som mente at han var den eneste i hendes katteri, der havde TF. Tja. Så jeg står fast ved min beslutning: mit katteri er lukket, mine hankatte står ikke til rådighed for andre. Jeg tør ganske enkelt ikke udsætte mine katte for unødvendige risici. Endelig har der hele tiden været den faktor, at TF undertiden giver falsk negative test, så hvornår kan man stole på, at kattene virkelig er fri for TF? Jeg tillader mig at tro, at mine katte er raske, for jeg har testet mange gange siden. Jeg er i den grad ”hys”: den mindste antydning af en blød mave, så ryger der en test afsted, og de har indtil dato været negative. Desuden har jeg solgt killinger til andre opdrættere, hvor jeg hver gang har fortalt om min rædselshistorie, opdrætterne har alle meldt tilbage, at de har testet killingen fra mig, og at testene har været negative. Det ville jo være meget mærkeligt, om alle disse test skulle være falsk negative, så lige så forsigtigt tillader jeg mig at tro på, at vi er sluppet af med TF, i hvert fald indtil vi køber en ny kat hjem igen. Men en blød mave vil nok altid få alarmklokkerne til at ringe hos mig. Nye katte her i huset vil ALTID blive holdt i karantæne, indtil de er testede. På den måde kan jeg fortsat holde mine katte raske og også undgå en kæmpeudgift på én gang. På det seneste har jeg hørt flere gange, at katte med TF helbreder sig selv over tid, ifølge Jody L. Gookin er det desværre ikke sandt, men disse udsagn skyldes måske, at mange katte over tid lærer at leve med deres TF, så de ikke længere har diarre, til gengæld har man en tilsyneladende rask smittebærer. Jeg vil endnu en gang slutte min artikel med at henvise til Jody L. Gookin’s, DVM, Ph.D., DACVIM (Internal Medicine) materiale, linket og materialet er opdateret i forhold til min sidste artikel https://cvm.ncsu.edu/ wp-content/uploads/2016/05 /ownersguide-to-feline-t-foetus.pdf Ligesom jeg stadig gerne står til rådighed med mine erfaringer og gode råd, hvis du skulle have spørgsmål. Marianne Vedel www.dk-vedels-siam.dk
Tritrichomonas foetus – hvad der videre hændte.
Import / Eksport
Til Sverige LihmeRex Isidor SIA b 21, Han Født: d 31. 10. 2016 Far: Ivanthes Lllove, SIA b 21 Mor: Victoria Naryschkina, SIA n Opdrætter: Ulla Lihme Jørgensen Ejer: Anneli Eriksson
Til Sverige DK*Vedel's Farrah LinDivas SIA n, Hun Født 28.07.2016 Far: CH San-Toi's Tchefuncte of Vedel Mor: DK Vedel's Danae Opdrætter: Marianne Vedel Ejer: Linda Sannlycke
Til Sydafrika LihmeRex Jellicle Cat SIA n, Han Født: d 24.12.2016 Far: Lazizza Mafdet Murano SIA n Mor: LihmeRex Emma SIA n Opdrætter: Ulla Lihme Jørgensen Ejer: Elizabeth van Renen
Til Sverige Xilas naryschkina SIA n, Han Født 04.11.2016 Far: Laziza Mafdet-Murano, SIA n Mor: Valentina Naryschkina, SIA n Opdrætter: Heide Petersen Ejer: Monica Nygren, ”Me-Nayak”
Titelgalleri
Orientalsk langhår Juliet De La Cour Divine, Chokoladetortie m. hvidt, OLH h 03 Henv.: Carina Jørgensen 4200 Slagelse Tlf. +45 26 27 03 53 carinajoergensen@hotmail.com
Champion DK*Nyx Maru Kitsune, OSH ns 22 , Han Født 07.10.2014 Opdrætter: Sanne Frimand Ejer: Charly Riis & Jan Krag 05.02.2017 Sorø CAC 18.02.2017 Køge CAC 19.02.2017 Køge CAC
Voksne katte til salg
Champion Nissen's Wicca OSH n, Hun Født 16.02.2016 Opdrætter: Annelise & Erik Nissen Ejer: Annelise & Erik Nissen 14.01.2017 Hørning CAC 15.01.2017 Hørning CAC 19.02.2017 Køge CAC
Med jævne mellemrum sker det, at en voksen kat kan få brug for et nyt hjem. Ja, enkelte gange kan kattens liv afhænge af, at nogen vil åbne deres hjem og give den chancen for en ny start. Årsagerne kan være mange – og vidt forskellige. Det kan dreje sig om skilsmisse, sygdom i familien, dødsfald, allergi, ufordragelighed blandt kattene, boligskift, økonomiske problemer – eller måske noget helt syvende. Hvis du kunne have lyst til at give en sådan ”samspilsramt” kat et kærligt hjem, så kan du finde nogle af dem på vores hjemmeside. Da det ofte er hårdt at skulle omplacere en voksen kat, så foretrækker nogle af vores medlemmer, at kontakten går gennem DSO’s formand, og det er ikke alle der bliver annonceret. Kontakt formanden også selvom, der ikke er nogen voksne katte på hjemmesiden. Har hun kendskab til en kat, der mangler måske netop dig, så vil hun formidle kontakten, som forhåbentlig kan blive til stor glæde for alle parter. Formand Charly Riis, Tlf: 2221 0096, formand@dso.dk
I kølvandet på de nye stamtavlebagsider Reflektioner over møderækken i januar 2017 og konsekvenserne heraf
JYRAKs og Racekattens emner: Myndighederne og kattesporten FIFe's avls- og registreringsregler samt stamtavleattestation DARAK og Katteklubbens temaer: Myndighedernes syn på avl med selskabsdyr Dyrlægernes rolle i forhold til avl med selskabsdyr FIFes Avls- og Registreringsregler Stamtavleattestation Hvor skal vi hen du? Udvælgelse af avlsdyr Paneldebat Historien bag møderne tog sit udgangspunkt i en problematiserende artikel i KatteMagasinet 4 – 2016 af Jørgen Billing, der foranledigede en engageret debat på Katteklubbens Facebookgruppe og andre fora. Samme hovedklub foranstaltede i øvrigt en rundspørge blandt medlemmerne vedr. reaktioner fra deres dyrlæger. Jørgen Billings artikel behandlede indholdet og mulige konsekvenser af de relativt ny-indførte stamtavlebagsider. Artiklen henviste bl.a. til en forudgående artikel i KatteMagasinet (herefter KM) 1 - 2016 fra Felis Danica (herefter FD) af Susanne Wehnert med titlen: ”Øget fokus på sundhed i katteavlen ”. Heri blev stamtavlebagsiden præsenteret med ordene: ”Vi valgte derfor at udvide bagsiden af stamtavlen for at præcisere allerede længe gældende regler” og ”Alt i alt er der egentlig ikke noget nyt i det. Det eneste nye er, at Felis Danica, efter Fødevareministeriets ønske, øger fokus på sundheden, uden at vi har behøvet stramme nogen regler”. Det skulle vise sig, at mange klubmedlemmer, dyrlæger og dyrlægeforeningens ”Sektion for smådyr” på baggrund af den øgede opmærksomhed reflekterede yderligere over konsekvenserne af den nye stamtavlebagside. Som følge heraf indbød de 2 hovedklubber, JYRAK og Racekatten i fællesskab til medlemsmøder for egne medlemmer i Jylland og på Sjælland, og beklageligvis var det ikke et samlet FU, der arrangerede et møde i hver landsdel. Ingen klubbers økonomi har haft glæde af den valgte model, og DARAK og Katteklubben måtte således afholde lignende møder. Her var paneldeltagerne repræsenteret ved ledelsen for de respektive organisationer, Anne Sørensen og Bette Lind samt kritikeren, mangeårig allround dommer og opdrætter samt tidligere hovedklubformand Jørgen Billing. JYRAK og Racekattens foredragsholdere var formanden for FIFe’s avls- og reg. kommission Ole Amstrup(herefter OA), FD’s formand Bette Lind, JYRAKs formand/FD’s næstformand Susanne Wehnert(herefter SW) og Anne Sørensen, formand for Dyrlægeforenings ”Sektion for smådyr”. Det ville alt andet lige have været et velkomment og mere overbevisende signal, hvis FU havde valgt at påtage sig arrangør-forpligtelsen. Således ville den optimale løsning have været en begrænsning af arrangementerne til et velplanlagt møde i hver landsdel, indeholdende velunderbyggede tilkendegivelser og budskaber samt konstruktive debatter og beslutningsprocesser. Alt sammen fastholdt ved hjælp af referater. Flere deltagere havde desværre en oplevelse af modstridende informationer på de forskellige møder, hvilket fremgår af det efterfølgende. På de 4 møder var der ca. 50 medlemmer til stede pr. møde, og formand SW beskrev i forummet ”Kattegales” offentlige website mødet i JYRAKs regi som værende ”konstruktivt og konsensus synes at være, at der mest er tale om en storm i et glas vand”. 2 avlsrådsmedlemmers tilstedeværelse blev i øvrigt fremhævet trods FD-formand Bette Linds senere udtalelse om, at FD’s avlsråds holdning til stamtavlebagsiden var irrelevant, idet tiltaget var en politisk beslutning. Men reaktionen på indholdet af stamtavlebagsiden skulle vise sig at være velbegrundet, og den var - og er alt andet end ”end storm i et glas vand”. Uklarhed omkring Fødevarestyrelsens krav til Felis Danica, modsætningsfyldte forklaringer fra FD og stamtavlebagsidens indhold - samt sproglige fejl - er blot nogle af eksemplerne. Hertil kommer sparsom gennemsigtighed og manglende medlemsinformation fra FU’s og hovedklubbernes side - og ”Smådyrssektionens” nye tilkendegivelser. Der herskede ligeledes tvivl om FD’s overholdelse af de nationale vedtægter. I forhold til FIFe’s love var der handlet fuldstændig korrekt ifølge OA, der i Hvidovre erklærede, at såkaldte stramninger af avls- og reg. reglerne er tilladt, som det beskrives herunder: 3.1 Generelt Alle katte som er som er stambogsført hos et FIFe medlem kan frit anvendes til avl, medmindre de er begrænset af: Avls- & registreringsreglerne (kapitel 3, 6, 7, 8 eller 9) eller Nationale regler med hensyn til helbred FIFe medlemmer må ikke tilføje yderligere avls- & registreringsbegrænsninger OA understregede at FD således er den nationale instans i FIFe-regi, og ikke som nogle mener, at nationale regler refererer til det enkelt lands lovgivning på regeringsniveau. Medlemmer med en anden opfattelse af fortolkningen kan naturligvis rette henvendelse gennem hovedklubberne og de formelle kanaler, hvilket i sidste instans medfører at formanden for FIFe-kommissionen, i dette tilfælde OA, afgør fortolkningsspørgsmålet. SW omtalte Dansk Siameser og Orientaler Rings nationalt vedtagne PRA-forslag som et fremragende eksempel på et sundhedstiltag FD kan være stolte af, hvilket hos nogen vakte forundring, idet hovedklubben JYRAK med formand SW stemte imod forslaget på deres generalforsamling i 2016 bl.a. med henvisning til, at blindhed ikke kan betegnes som en sygdom; men et handicap. Det afstedkom endnu større undren, at forslaget blev fravalgt for andet år i træk ved prioriteringen til FIFe’s generalforsamling 2017 på FD’s plenarforsamling i februar. At fravælge forslag, der omhandler sundhed i avl, til fordel for et nyt og mindre vægtigt forslag forekommer paradoksalt, eftersom FD netop i disse år ønsker at fokusere på sundhed i avl, hvilket er overensstemmende med Fødevarestyrelsens mål. På mødet i Hvidovre argumenterede SW for bagsidens relevans med henvisning til imødegåelse af evt. uhensigtsmæssig lovgivning på smådyrsområdet, som FD burde være på forkant med i lighed med processen omkring ”Kattebekendtgørelsen” i 2010. Der blev i den forbindelse omtalt skræmmeeksempler på regeringstiltag inden for kæledyrs-/ katteområdet fra andre lande. Hertil kunne en enkelt deltager bidrage med faktuelle informationer omhandlende den danske statsforvaltnings formaliserede og betryggende procedurer, og der er evidens for, at der pt. Ikke er lovgivningsmæssige tiltag på smådyrsområdet. SW omtalte i sin artikel i KM 1 -2016 begreberne sundhedserklæring og avlsgodkendelse i flæng. En mødedeltager anmodede om en definition af begreberne, og hun henstillede samtidig til, at man nøjere overvejede det forpligtende ordvalg i forhold til attester og selve stamtavlebagsiden. SW anførte, at ordet avlsgodkendelse ikke skulle tages bogstaveligt, og at det var markeret med citationstegn. Ikke desto mindre blev det klart ved senere offentliggørelse af notat fra Fødevarestyrelsen i januar 2016, at SW ved sin medvirken på møderne vedr. avl af familie- og hobbydyr havde bekendtgjort at: - Inden for Felis Danica bliver katten ikke avlsgodkendt af dommeren på udstillingen, idet avlsgodkendelsen kræver en dyrlægeattestation på bagsiden af stamtavlen. Stamtavlernes bagside har fra slutningen af 2015 været forsynet med en særlig formular, hvor attestationen skal finde sted, med henblik på at præcisere det gældende krav om dyrlægeattestation på stamtavlen. Det fremgår af attestationen, at dyrlægen skal afgive en sundhedserklæring med henblik på avl, og at kravet gælder alle racer. Følgende skal attesteres: For hankattes vedkommende: At begge testikler er korrekt placeret i pungen For begge køns vedkommende: At katten er fri for navlebrok At katten er fri for medfødte anomalier, såsom entropion, ectropion, polydactyli (for mange tæer), oligodactyli (for få tæer), døvhed, blindhed, strukturelle fejl på skelettet inkl. rygsøjle og brystkasse At katten er sund og rask, herunder ikke har problemer med vejrtrækningen. Det bemærkes i attestationen, at erklæringen er baseret på en fysisk undersøgelse af katten og er udtryk for kattens status på den dag, hvor den undersøges. Dette tiltag og hele mødeforløbet i Fødevarestyrelsen syntes at have forbigået medlemmerne og hovedklubberne, der efter FD’s formands opfattelse tilsyneladende ikke havde informeret medlemmerne tilstrækkeligt på området. Specialklubberne og ”Sektionen for smådyr” havde ej heller følt sig velinformerede, forstået på den måde, at forslaget til stamtavlebagsiden øjensynligt har været fremvist kortvarigt med få bemærkninger, men desværre har bagsiderne ikke, som vel må kunne forventes, været udsendt til gennemlæsning og stillingtagen forinden. I delvis erkendelse af at hele forløbet nok burde have været grebet anderledes an, beklagede FD’s formand dette ganske kort på møderne vedr. stamtavlebagsiden. Hun meddelte på nogle af møderne, at der ville blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et nyt forslag til bagsiden og efterfølgende måtte materialet sendes i høring. På trods af dette blev der præsenteret endnu et udkast til stamtavlebagsiden på det sidste møde i Kolding. Hvorfra og fra hvem er uvist, og i denne udgave var der redigeret en del, mens et par andre detaljer var nye. Atter en udgave har set dagens lys siden, men denne gang er den rettet mod ”Sektionen for smådyr” i Dyrlægeforeningen. Dermed må medlemmerne nok se i øjnene, at den omtalte arbejdsgruppe og høring ikke foregår på hovedklub-, specialklub - eller medlemsniveau. Aktiviteterne foregår øjensynligt udelukkende i FD-regi, og informationerne på hovedklubbernes og FD’s hjemmesider omhandlende møder og planer lader fortsat meget tilbage at savne. På mødet i Hvidovre og de efterfølgende blev det som noget nyt gjort klart, at stamtavlebagsiden var frivillig at benytte. Ved forespørgsel om hvor store mængder omslag der var trykt og indkøbt, blev der fra FD’s formand svaret, ”at det ikke var noget problem”. Ca. 1 år er gået siden disse blev trykt med kr.13.854,00 i omkostninger, og på plenarforsamlingen i år var den nye meddelelse fra FD’s formand, at hele lageret af stamtavleomslag skulle bruges op, før nye ville blive trykt. Således forekommer ”Sektionen for smådyrs” og medlemmernes reaktioner på dette at være tilsidesat i og med, at det er øjensynligt er størstedelen af mødedeltagernes opfattelse, at en ubenyttet stamtavlebagside fremstår utroværdig overfor kattekøbere. FD anbefaler endvidere, at opdrætterne i stedet downloader blanketter fra FD som en nødløsning, eller måske nærmere en lappeløsning, der næppe medvirker til at skabe respekt omkring katteorganisationen. Det er flere gange fra medlemsside pointeret, at den ”fejlslagne” stamtavle” måtte annulleres, og at den oprindelige måtte tages i anvendelse i det ca. 1½ år der vil forløbe til en ny bagside ser dagens lys, men desværre har der ikke været lydhørhed overfor dette. Nogle medlemmer har endog foreslået, at stamtavlebagsiden ikke burde indeholde andet end det den repræsenterer, nemlig kattens navn, nr. og forfædre. Hvad der vedrører kattens sundhed m.m., kan udmærket registreres i en sundhedsbog, hvilket dyrlæge Anne Sørensen ikke så nogen problemer i. Dette forslag synes at være overhørt, ligesom argumenterne for at en sundhedserklæring for en killing med henblik på avl er uanvendelig, når man tager alle faktorer i forhold til kattens senere udvikling inden for de enkelte racer i betragtning. Således kan en killings sundhedsattest på ingen måde tilsikre på hvilke avlskvaliteter, der opdrættes på længere sigt. ”Sektionen for smådyr” v. Anne Sørensen har i den forbindelse meget tydeligt på alle møderne erklæret, at dyrlægerne ikke kan eller vil medvirke til udvælgelse af katte til anvendelse i avl. Derimod attesterer alle opdrættere i forb. med stamtavleansøgninger, at de har kendskab til avls- og reg. reglerne, og at de efterlever dem, som et medlem fremførte under mødet i Kolding. En opdrætter og dyrlæge fremførte via en mødedeltager på mødet i Kolding et forslag om stikprøvekontrol af avlskatte på udstillinger i lighed med dyrlægeproceduren ved dyrskuer. Det kunne have været interessant at få dette forslag uddybet, men desværre affødte det ingen respons. Der er ikke fra noget hold taget stilling til proceduren vedr. dokumentation i forbindelse med parring i udlandet og andre forbund, og ej heller til import af katte fra samme. Hertil er kommentaren:”at det er noget, der først kommer senere”. Paradokset er, at hvis man ønsker at fremstå overbevisende og sobert i forhold til Fødevarestyrelsen, når det drejer sig om sundhed i avl, giver det meget lidt mening, at importerede killinger/katte og udenlandske hankatte, der indgår i avlen, ikke behøver være ligeså dokumenteret ”sunde”, som de dansk opdrættede katte. På DARAKS møde i Grøndalscenteret blev der gjort opmærksom på uoverensstemmelse mellem begreber og sprogbrug i SW’s artikel i KM og notatet fra Fødevarestyrelsen. Det drejede sig navnlig om ordet, avlsgodkendelse. Hertil svarede et FU-medlem, at embedsfolkene i sådanne styrelser ikke kunne forventes at have fagspecifik indsigt, og at ordlyden derfor ikke kunne tages så bogstaveligt. Et bestyrelsesmedlem fra DARAK med ansættelse i statsforvaltningen gjorde opmærksom på, at sagsbehandlingen i styrelserne foregår fuldstændig regelret, og referater fra udvalg og arbejdsgrupper tilflyder de involverede til gennemlæsning, rettelser og kommentarer inden for en formaliseret og realistisk tidsfrist. Denne mulighed har FD tilsyneladende ikke benyttet sig af. FD’s formand har vedblivende argumenteret for stamtavlebagsidens berettigelse med begrundelse i myndighedernes krav til FD. Ved forespørgsel om hvad Fødevarestyrelsen konkret har bedt FD om at udfærdige, har der under møder været angivet flere eksempler, bl.a. ” fokus på sundhed i avl ”,” synliggørelse af sundhed i avl ” og ”krav om dokumentation af sundhed i avl”. Den eksakte formulering blev efterlyst ved det sidste møde i Kolding, og der blev bedt om dokumentation herfor i form af referater el.lign., da ordlydene ikke er at finde i det offentliggjorte notat fra Miljø- og Fødevareministeriet ved Fødevarestyrelsen, den 23. marts 2016, om møde vedrørende avl af familie- og hobbydyr. Hertil svarede FD’s formand, at der jo havde været så mange møder. Eftersom der i Danmark ved lov er offentlighed i forvaltningen kan referaterne rekvireres i Fødevarestyrelsen, hvilket er gjort, og hvis der ikke er overset noget, kan de ovennævnte krav til FD ikke verificeres i referaterne. Dog er udtrykket, fokus på sundhed i avl at genfinde i materialet. Referaterne omtaler derimod tiltag om informationsmateriale indeholdende de rettigheder, som køber af familiedyr har ifølge købeloven. En arbejdsgruppe skulle udarbejde et forslag til en standard købekontrakt. Der blev endvidere afholdt et møde, hvor codes of good practice (hunde) og racestandarder (katte) ville blive drøftet. Dette møde blev afholdt den 6. januar 2016. På samtlige møder blev avls- og reg. reglerne gennemgået minutiøst, hvilket efter de flestes opfattelse var en fejlslagen og tidsrøvende prioritering i forhold til målgruppen, og forventningerne var tydeligvis ikke helt afstemt hvad angår form og indhold på de fleste af møderne. På møderne i Hvidovre og Grøndalscenteret var stemningen, navnlig fra ledelsens side udpræget offensiv og til tider aggressiv, og en paneldeltager, Jørgen Billing blev decideret forhindret i at gennemføre sit foredrag, eftersom han tilbagevendende og i vid udstrækning på det nærmeste blev modsagt af FD’s formand, før han havde færdiggjort sine sætninger. Jørgen Billing omtalte under sine oplæg i 2 af klubberne forråelsen i ledelsen, og mødedeltagerne fik da også syn for sagn i form af tilråb og lidet kultiveret optræden samt sprogbrug på et par af møderne. En ledsager til en paneldeltager optrådte tilmed så upassende, at mødedeltagerne var vidner til hovedrysten, øjenrulninger, verbale udbrud og tilbagevendende tagen sig til hovedet. Man kunne fristes til at karakterisere denne absurde situation for ”ledelsen versus medlemmerne og ikke pro medlemmerne”, og dette i en frivillig hobby med medlemsvalgte bestyrelser. En erfaren opdrætter anførte på mødet i Katteklubben at FD’s artikel ved SW i KM 1-2016 vedr. den nye stamtavle fremstillede opdrætterne på en nedværdigende måde. Hun havde i alle sine år som opdrætter draget omsorg for sine katte på bedste vis, og hun havde til enhver tid sørget for at leve op til gældende regler. Det havde berørt hende meget at læse en tekst, der var præget af mistillid til opdrætterne, og som kunne medvirke til at bestyrke læserne i behovet for kontrol. FD’s formand erklærede, at hun ikke kunne tage ansvar for artiklens indhold, hvilket må undre, eftersom forfatteren er FD’s næstformand og FD’s formand er ansvarshavende redaktør. En tilstedeværende dyrlæge ved møderne har i øvrigt fået det indtryk, at opdrættere i en stor udstrækning har et afslappet og til kreativt forhold til dokumentation i forbindelse med deres avlskatte. Deltagerne savnede generelt struktur og basal mødeplanlægning på de fleste af møderne, ligesom ordstyringen lod en del tilbage at savne, og referater var ikke eksisterende. På Katteklubbens møde i Kolding derimod var der ”professionel” ordstyring, god orden og stemning. Formand Inge Nord understregede, med henvisning til sin leder i det seneste KM, at forløbet ift. den nye stamtavlebagside burde have været grebet anderledes an, og at Katteklubben havde anerkendt bagsiden uden helt at have gennemtænkt konsekvenserne. Mødet i Kolding var præget af konstruktiv dialog, og gennemgangen af avls- og reg. reglerne blev minimeret i forhold til tidligere. FD’s formand udtalte ved møderne generelt, ”jeg hører hvad I siger”, og at hun ville tage de forskellige argumenter og udsagn med sig til FU, og overraskede på det sidste møde med at udtale om de selv samme temaer, at ”det kunne hun ikke love”. På et tidpunkt blev der nærmest indigneret svaret,” Det har jeg ikke hørt før. Hvad er det l vil?”. På mødet i Hvidovre erkendte formanden, at der nok burde have været lovgivet om stamtavlebagsiden og tilhørende attester i henhold til FD’s nationale vedtægter, og at vedtægtsændringer bør gå forud for ændringer, men på det sidste møde i Kolding erklærede selv samme formand, at hun ikke var enig i dette, eftersom vedtægter forpligter, og dermed var FD mere bundet af disse. Hertil er der kun at sige, at forretningsorden og vedtægter vel er til for at fastholde og tilsikre, og det forekommer som rent anarki, hvis bestyrelserne ikke kan forventes at efterleve reglerne. I og med at udsagnene var relativt modsætningsfyldte, og der ikke blev taget nogen former for notater på møderne, kan man nære dyb bekymring for medlemsindflydelsens vilkår og overensstemmelsen mellem ord og handlinger fremadrettet; og om den bekymring er berettiget, kan jo kun tiden vise. Efter mødernes kvalitet metode, og afvikling at dømme er det nærliggende at forestille sig, at FD’s ledelse har haft en halvhjertet indstilling til mødeforløbet, og at intensionen om konstruktiv medlemsdialog og et kvalitativt udbytte lader en del tilbage at savne. Der har hersket en atmosfære af belæring og nedvurdering af medlemmerne, alene valget af emnet, gennemgang af avls.- og reg. regler er e eksempel herpå. Det havde været ulige nemmere, om en eller flere repræsentanter for myndighederne havde været til stede i panelerne på blot nogle af møderne, idet sagligheden og niveauet formentlig ville have haft bedre vilkår, og formodninger og fortolkninger kunne have være undgået. Mødetitlen var jo oven i købet MYNDIGHEDERNE og kattesporten i 2 af klubberne. Som nævnt er der begrænset, for ikke at sige ingen information at finde omhandlende dette forløb og fremtiden – på hovedklubbernes hjemmesider. Ikke- Facebook-brugere er tilsyneladende ringest stillet, da der trods alt trods alt på dette medie forekommer sporadiske meddelelser og personlige opfattelser i relation til div. katterelaterede temaer. FU-medlem Camilla Scharff henstillede til at medlemmer, der ønsker informationer henvender sig i egen hovedklub for at sikre sig, at oplysningerne er relevante og korrekte. Alt i alt er det ganske tankevækkende, at den ”nye” stamtavlebagside har været en realitet i ca. 1 år, før omfanget og betydningen bliver tydelig for medlemmer og dyrlæger. Omend FD’s erkendelse og refleksion over den relativt massive kritik ikke synes åbenlys, kan man nære forhåbning om, at forløbet har medvirket til, at FD i fremtiden fremstår med det format, der kendetegner en dynamisk og sund organisation i udvikling - bl.a. ved hjælp af værdsættelse af medlemsressourcer. En stærk organisation tåler kritik og forstår at anvende den konstruktivt. Cirklen af modsætningsfyldte erklæringer fra FD kan afsluttes med den indledningsvise tekst fra SW’s artikel: ”Vi valgte derfor at udvide bagsiden af stamtavlen for at præcisere allerede længe gældende regler” og: ”Alt i alt er der egentlig ikke noget nyt i det. Det eneste nye er, at Felis Danica, efter Fødevareministeriets ønske, øger fokus på sundheden, uden at vi har behøvet stramme nogen regler”.
Stamtavlebagsiden som den så ud i 2016
© Dorete Irbil
Oplæg til ny bagside maj 2017
KAT
KL.
KØN
EMS KODE
Nissen's Wicca
9
Hun
OSH n
DK Issakat's Espur
12
UA Meori King Keyson
11
Han
OSH b
DK Issakat's Bijou
7
OSH n 22
OSH a 24
Leya Princess Amikoshi RU
Carla af Bajang
OSH f 25
DK Issakat's Eevee
OSH bs 22
DK Issakat's Ember
DK Ilikethis Rapida Kaj Dikaj
OSH ns 03
DK Illikethis Bela Verda
OSH ns 02 21
Carl af Bajang
SIA n
DK Issakat's Diva de Luxe
SIA c
Cornelius af Bajang
SIA d
ClassicOri's Silver Sunlight
SIA o
OPDRÆTTER
EJER
RESULTAT
Annelise & Erik Nissen
CAC
Inge-Lise Jensen
EX 1
O. Fomina
EX 1, NOM
CACIB
Anne Lønstrup Pedersen
Kamilla Tholstrup
O.E. Kashimova
Birgitta Schmidt
Lene M. Christiansen
Melanie Bestman
Danske Udstillingsresultater
HØRNING 14. JANUAR 2017
HØRNING 15. JANUAR 2017
DK Issakat's Espurr
DK Sugieh Shannon Christie
OSH c
DK Battlefield's Harry
6
OSH n 24
DK Blomstermarkens Lilly
OSH q 02
DK Ilikethis Ténébrion
DK Knick-Knack Uno
4
SIA b 21
DK Nyx Suzu Falls
SIA j 21
Vibeke Lerche
CAGCIB BIV, NOM
Louise Bindersbøl
EX 1 BIS killing
CAGCIB BOB 5 kastrat
Mette Hansen
Birthe Ingemann Sørensen
EX 1 BIS ungdyr
CAC, NOM
Maria Lange
Lisbeth Hviid Jakobsen
CAPS, NOM
Sanne Frimand
Mimi Jong
KL
S Lambolina's Totaly in Love JW
OSH a
Winnetou's Light Up My Life
OSH fs
DK Nyx Maru Kitsune
OSH ns 22
Edgar Sia Alicia
OSH a 25
Winnetou's Kissabel
OSH fs 03
DK Skuld Mardola
S Golden Siamz Ooopz Only Me
Bastian von Palumbien CH
Winnetou's Winter Sparkling on Ice
Maria Madsen
Karin Petersen
EX 1 BOB 2 ungdyr
Charly Riis
D. Posoldova
Marika Christiansen
Karin & Evald Petersen
Susanne & Henrik Qvick
Linda Henriksson
Køge 19. Februar 2017
Sorø 5. Februar 2017
Køge 18. Februar 2017
UA*Meori King Keyson
CAGCIB BIS hun
Judith Demarmels-Leutert
DK Aslans Snow Dancer
SIA w 67
Nissen's Sambo
3
SE Yngsjökattens Angelina
DK Aslans Zoko
Winnetou's Vissible Difference
10
Winnetou's kuld
OSH
Anne Wagner
CACS
Carina Cejudo
CAP, NOM
BIS kuld
Vonteez Hippy Chick
OLH f 02
Juliet De la Cour Devine
OLH h 03
Winnetou's Choc'lat Souvenier
SIA b
Daniella Allen
Carina Jørgensen
Fabienne Rollais
CAP BIS kastrat
EX 1 BOB 2 killling
Vallensbæk 4. Marts 2017
STED
KLUB
DATO/er
Vejle
JYRAK
1 cert
17.06.2017
Herning
01.07.2017
Børkop
Katteklubben
22./23.09.2017
Ølstykke
DARAK
2 cert
05./06.08.2017
Hedensted
02./03.09.2017
Køge
Racekatten
23./24.09.2017
Årslev
14./15.10.2017
Strøby
04./05.11.2017
Odense
18./19.11.2017
Herlev
03.12.2017
Vallensbæk 5. Marts 2017
Annoncer bringer mod forudbetaling til klubbens kasserer på konto 9570 0005647967
Se Torparkattens Prancer
BAL a 03
Se Torparkattens Benedictine
DK Aslans Ylette
BAL c 03
DK Aslans Islu
A-L Holmberg Otengren
CAC, BIS voksen
CAC, BOB 1 voksen
EX 1, BOB 1 killling
EX 1 -cert.
Kommende udstillinger